Politiken fortsætter med nye og gamle usandheder og fordrejninger Latest news story
Insider Trading May 2012...
Read more

Pressemeddelse: UPs svar på Politikens artikel bragt den 23. november 2011

Politiken fortsætter med nye og gamle usandheder og fordrejninger

Politiken påstår mod bedre vidende, at klima- og energiministeren "dropper samarbejde med UP" - men avisen udelader bevidst at fortælle sine læsere, at ministeren ønsker at stoppe alle såkaldte CO2-kontrakter og aktivt har besluttet at fortsætte samarbejdet med UP til kontraktens udløb, da Politikens anklager er grundløse. Politiken hævder også - igen mod bedre vidende - at UP skulle af have "truet" avisens kilder, ligesom avisen gentager en lang række urigtige påstande og fordrejninger.

UP, København den 23. november 2011

Politiken proklamerer i dag på sin forside, at "Minister dropper United Plantations". Det er forkert. Ministeren har besluttet at fortsætte sit samarbejde med UP, da han ikke har noget at udsætte på samarbejdet med UP om køb af CO2-kvoter, der således fortsætter til kontraktens planlagte udløb i 2014. Fra 2014 arbejder ministeren imidlertid på at reducere brugen af kredithjemtagning og regeringen vil droppe alle kontrakter med danske virksomheder, da den nye regering ønsker at føre en ny politik på området.

Politiken påstår ydermere, at UP og UPs advokat skulle have truet en række professorer, der har udtalt sig til Politiken. Dette er ikke korrekt, og påstandene bliver naturligvis helt rutinemæssigt viderebragt i avisen uden nogen form for dokumentation.

Sandheden er, at UPs advokat har stillet Politikens kilder nogle få neutrale opklarende spørgsmål i forbindelse med en pressenævnssag. Sagen blev ført på baggrund af, at avisen i en længere kampagne bragte række af usandheder og fordrejninger. Sagen førte da også til, at Politiken blev pålagt at bringe et usædvanligt omfattende genmæle.

Politiken er desuden undervejs blevet undsagt af alle sine centrale kilder, herunder Food and Agriculture Organization of the United Nations' (FAO) ekspert på pesticider Mark Davis, der fik bragt en berigtigelse i Politiken og nu i følge avisens egne oplysninger ikke vil tale med avisen. En malaysisk læge har forgæves forsøgt at få Politiken til at bringe en berigtigelse af sine udtalelser. Og ikke mindst NGO'en Tenaganita, der anklager Politiken for at have manipuleret med dem og efter at have set Politikens artikler, tager skarpt afstand fra Politikens misvisende og fordrejede journalistik.

Enhedslistens Per Clausen er desuden citeret for: "..sammenarbejdet burde stoppe øjeblikkeligt, fordi der er kæmpemæssige arbejdsproblemer på UP". Dette er en grov og udokumenteret usandhed, der signalerer uvidenhed på et højt niveau i forbindelse med forholdene på plantagerne.

Vi henleder desuden opmærksomheden på vores hjemmeside, hvor der er adgang til en komplet udskrift af Politikens spørgsmål og UPs svar, samt til en grundig redegørelse for Politikens mange udokumenterede påstande.

for yderligere oplysninger venligst kontakt:

Carl Bek‐Nielsen
Executive Director, United Plantations
Telefon: +6056411411
E‐mail: cbn@plantations.biz

www.unitedplantations.com
www.rspo.org

eller

Kim Bach (rådgiver for United Plantations)
telefon: +45 21 65 64 65

Latest Announcement
Insider Trading May 2012
Date: 2012-05-18

Latest Interim Report
First Quarter Report 2012
Date: 2012-05-14

Latest Annual Report
Annual Report 2011
Date: 2012-04-18

Links:

United International Enterprises

NASDAQ OMX Copenhagen A/S

Bursa Malaysia