|
Sagen kort – United Plantations og brug af pesticider
United Plantations er en dansk-malaysisk ejet plantage, der producerer palmeolie og kokosnødder.
Siden 2003 har plantagen deltaget i FN´s program for God Landbrugsskik samt i programmet the Round Table on Sustainable Palm Oil, hvis principper og kriterier er blevet udformet af 22 NGO’er, heriblandt WWF, OXFAM, Conservation International og Flora & Fauna.
I dag er United Plantations’ brug af pesticider 6 til 8 gange lavere pr. ton produceret olie end for rapsolieproducenter og ca. 45-50 gange lavere end for sojaolieproducenter.
Siden 2008 har plantagen deltaget i Energistyrelsens JI/CDM program. På grund af den kritik, der blev rejst i dagbladet Politiken, udarbejdede Energistyrelsen en gennemgribende tilsynsrapport af UP´s brug af pesticider den 17. oktober 2010.
I rapporten udtrykkes der tilfredshed med UPs håndtering af pesticider, hvor UP har sat som internt mål, at midlet monocrotphos skal udfases pr. 31.3.2011 - et mål som Energistyrelsen betegnede som tilfredsstillende og ambitiøs.
Bæredygtige alternativer
Vi har i en orientering på UP’s hjemmeside gjort opmærksom på, at dette mål ikke er nået, men at vi stadig arbejder på sagen, bl.a. fordi vi vedholdende udfordrer vores leverandører af pesticider til at finde bæredygtige alternativer, ligesom vi arbejder med indføre biologisk bekæmpelse i form af nytteplanter og –dyr samt mikroorganismer.
Siden United Plantations påbegyndte dets 5-trins skadedyrsbekæmpelsesprogram i 2006, er brugen af Monocrotophos reduceret med ca. 60 %. Læs nederst i pressemeddelelsen 5 trins programmet.
Monocrotophos bliver udelukkende benyttet i meget begrænsede mængder og kun i form af stammeinjektion. Dette er i fuld overensstemmelse med med lovgivningen i Malaysia og de principper og kriterier, der er fastsat af “the Round Table on Sustainable Palm Oil.
Kriterierne er bl.a. blevet udformet af 22 NGO’er, heriblandt WWF, OXFAM, Conservation International og Flora & Fauna.
Her kan du læse mere om vores miljøpolitik.
Her kan du læse om vores miljø ledelse.
Senest opdateret den 11. april 2011
United Plantations i dagbladet Politiken
Dagbladet Politiken har i kampagnen om United Plantations skrevet en del – også fejlagtige ting. Yderligere information af sagen kan læses her.
Pesticidet monocrotophos
United Plantations er den 11. april 2011 blevet kontaktet af Politiken ved Claus Blok Thomsen, der stiller en række spørgsmål om plantagernes brug af monocrotophos.
Du kan læse spørgsmål og svar nedenfor.
Svar på spørgsmål fra Politiken:
1) I pressemeddelelsen skitserer I en procedure for, hvornår I vil bruge monocrotophos (jeres fem-trins skadedyrsbekæmpelsesprogram). Hvorledes adskiller den procedure sig fra den måde, I hidtil har anvendt monocrotophos på?
Siden United Plantations påbegyndte dets 5-trins skadedyrsbekæmpelsesprogram i 2006, er brugen af Monocrotophos reduceret med ca. 60 %. Monocrotophos bliver udelukkende benyttet i meget begrænsede mængder og kun i form af stammeinjektion.
Dette er i fuld overensstemmelse med the Round Table on Sustainable Palm Oil’s principper og kriterier, som bl.a. er blevet udformet af 22 NGO’er, heriblandt WWF, OXFAM, Conservation International og Flora & Fauna.
Yderligere er det i overenstemmelse med den Malaysiske lovgivning som i 1998 forbød Monocrotophos som et sprøjtemiddel, men har tilladt dets brug til stammeinjektion under skærpede sikkerhedsprocedurer.
I forbindelse med vores interne mål om at udfase brugen af Monocrotophos per 31. marts 2011 har vi yderligere intensiveret trinene i vores biologiske bekæmpelsesprogram.
2) I skriver, at I vil fortsætte med at benytte monocrotophos i begrænsede mængder. Hvad taler vi anslået om her i procent af jeres samlede pesticidforbrug - og evt. antal tons om året?
Vores pesticidforbrug er siden 2006 reduceret med 60 % igennem en aktiv indsat, bl.a. gennem RSPO- initiativerne samt God Landbrugspraksis. Forbruget varierer år for år i rytme med udviklingen af f.eks. svamp, biller, larver og lignende i naturen.
Brugen af Monocrotophos udgør omkring 5% af United Plantations nuværende pesticidforbrug.
I dag er United Plantations’ brug af pesticider 6 til 8 gange lavere pr. ton produceret olie, end for rapsolieproducenter og ca. 45-50 gange lavere end for sojaolieproducenter.
3) Hvorledes harmonerer den fortsatte brug af monocrotophos med jeres påstande om, at I er en bæredygtig virksomhed i betragtning af, at monocrotophos er forbudt i Danmark?
Lande med et klima som Malaysia har andre udfordringer end Danmark, når det gælder bekæmpelse af skadedyr. Monocrotophos er tilladt i Malaysia og i en lang række andre lande. Vi arbejder aktivt efter bl.a FN programmet God Landbrugspraksis, der er defineret af FNs Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO.
For at give så høj en sikkerhed som muligt benyttes midlet udelukkende til stammeinjektion.
Sideløbende arbejder vi aktivt på at indføre biologisk bekæmpelse i form af nytteplanter og –dyr samt mikroorganismer eller at finde andre alternativer. Det gør vi stadig.
Det er ikke United Plantations, som bestemmer om vi efterlever Bæredygtighedskriterierne af the Round Table on Sustainable Palm Oil (RSPO) (se www.rspo.org ), som blandt andet 22 NGO´er, såsom WWF, Oxfam, Conservation International, Flora and Fauna og andre alle har været med til at stipulere.
RSPO certificeringen af bæredygtighed sker udelukkende på basis af eksterne tilsynsbesøg og undersøgelser som eksperter, der er uafhængige af RSPO, foretager.
UP modtog i 2008 den første certificering i verden for bæredygtighed.
4) Hvad siger du til, at flere miljøordførere overfor mig betegner det som "problematisk", at I ikke lever op til jeres eget løfte om at udfase brugen?
United Plantations interne mål har hele tiden været at udfase brugen af monocrotophos per 31. Marts 2011. Det er endnu ikke nået, fordi ingen af de multinationale agrokemiske selskaber, som vi arbejder sammen med som f. eks. Bayer, BASF, Syngenta, har kunnet levere et effektivt alternativ endnu.
De Malaysiske myndigheder følger til stadighed vores programmer under the Pesticide Board, som kræver dokumentation for skadens omfang, inden der udstedes recept til køb af Monocrotophos.
United Plantations er sikker på, at danske politikere respekterer de Malaysiske landbrugsministeriums beslutninger.
United Plantations har siden 2006 arbejdet aktivt på at udfase brug af pesticider i vores plantager, hvilket vi har gjort proaktivt og længe inden der kom mediebevågenhed.
5) Nogle af politikernes kommentarer er bl.a., at I gav jeres løfte om en udfasning, da I havde mediebevågenhed, og nu håbede, at I kunne slippe afsted med at bruge monocrotophos, da I troede, stormen havde lagt sig; at I ikke er bæredygtige; og at I vælger at bruge monocrotophos, fordi I er mere optaget af at tjene penge end af at sikre et ordentligt arbejdsmiljø uden brug af et pesticid, der er så farligt, at det i flere år har været forbudt i Danmark og EU. Hvad siger du til de beskyldninger?
Se svar under spoergsmål 4.
6) Flere politikere mener også, at jeres samarbejde med Energistyrelsen er stærkt problematisk, når I fortsætter brugen. Hvad siger du til det?
Vi har et professionelt samarbejde med Energistyrelsen som igennem sit JI/CDM-program er med til at fremme grønne initiativer i den Malaysiske palmeolieindustri.
United Plantations fortsætter kun brugen af monocrotophos, fordi der indtil videre ikke er fundet noget effektivt alternativ fra eksempeltvis Bayer, BASF, Syngenta, der kan erstatte brugen af Monocrotophos.
United Plantations blev igen den 15. april 2011 kontaktet af Politiken for at få en kommentar til følgende udtalelse:
1) Jeg har talt med professor i økologi og miljølære Finn Bro-Rasmussen, som også har været anvendt som pesticidekspert af WHO og FAO.
Han er meget uforstående overfor jeres påstand om, at der ikke findes alternativer til monocrotophos. Han peger på, at midlet Acephate, som er et klasse III-produkt og dermed meget mindre farligt for mennesker, ifølge undersøgelser har vist sig virksomt mod bagworms. Han mener, at jeres beslutning om at fortsætte anvendelsen af monocrotophos mere skyldes økonomiske hensyn. Hvad er din kommentar til hans udtalelse?
Vi har fuld respekt for Professor Finn Bro-Rasmussens kommentar, men vil i den forbindelse endnu engang referere til vores pressemeddelelse fra i går. Spørgsmålet er ikke om der er alternativer, men hvor effektive de er, og om de er i stand til at bremse et angreb. United Plantations befinder sig i et område, hvor flere hundrede kvadratkilometer er under angreb af “bagworms” hvorfor det er nødvendigt at bruge det absolut mest effektive produkt for at modvirke betydelige ødelæggelser, der hurtigt kan sprede sig.
Såfremt et effektiv alternativ fandtes, så ville vi bruge det. Det er derfor forkert antaget, at vi fortsætter brugen grundet økonomiske hensyn.
Vi har lavet forsøg med Acephate og brugt det igennem tiden, men dens effektivitet er væsentlig ringere sammenlignet med Monocrotophos. Sagt med andre ord, så er larve mortalitets-raten kun 60-65% sammenlignet med 98% for Monocrotophos. Det samme syn deler den Malaysiske Palmeolieindustris Forskningscenter. Alle pesticidselskaber som vi arbejder sammen med , Bayer, BASF, Syngenta med flere, har sagt at der på nuværende tidspunkt ikke findes nogen effektive alternativer til Monocrotophos. Men vi arbejder fortsat intenst på at nå vores interne målsætning om en fuldstændig udfasning af Monocrotophos.
|