|
UPs indsigelse vedr. Politikens artikel bragt den 23. november 2011
Baggrund
United Plantations er en malaysisk registreret virksomhed. Den dansk-malaysisk ejede plantage med hovedsæde i Malaysia producerer palmeolie og kokosnødder.
Siden 2003 har plantagen deltaget i FNs program for God Landbrugsskik samt i programmet the Roundtable on Sustainable Palm Oil (RSPO), hvis principper og kriterier er blevet udformet af blandt andet 22 NGO'ere, heriblandt WWF, OXFAM, Conservation International og Flora & Fauna. RSPO har i dag mere end 723 medlemmer og er anerkendt
internationalt.
Siden 2008 har plantagen deltaget i Energistyrelsens JI/CDM program.
På grund af den kritik der blev rejst i dagbladet Politiken i september 2010, udarbejdede
Energistyrelsen i samarbejde med en pesticid-ekspert fra Miljøstyrelsen en gennemgribende tilsynsrapport af UPs brug af sprøjtemidler den 17. oktober 2010. I rapporten
udtrykkes der tilfredshed med UPs håndtering af pesticider.
- Sammenlagt har 5 uvildige tilsyn (PwC/AAK, Energitilsynet, RSPO, Den Nationale
Fagforening svarende til LO og De Malaysiske Arbejdsmyndigheder) med i alt 18 eksperter sammenstemmende og entydigt tilbagevist Politikens påstande som grundløse og uden substans.
Som følge af dette pålagde Pressenævnet Politikken den 3. marts 2011 at bringe et
omfattende genmæle, som resultat af de mange misvisende og fejlagtige påstande
som Politiken havde bragt.
Politiken pålagt genmæle 3. marts 2011
Politiken påbegyndte en kampagne om United Plantations brug af pesticider den 8. september 2010, som strakte sig over 25 artikler og endte med, at Politiken blev
pålagt et omfattende genmæle i avisen af Pressenævnet.
Nu er Politiken på banen igen. Denne gang stilles der spørgsmål ved selskabets metoder og integritet. Der er intet hold i påstandene. (se UPs pressemeddelelse herom her)
En grundigere gennemgang og tilbagevisning af Politikens beskyldninger kan læses i de 5 indsigelser, som blev offentliggjort henholdsvis
den 9. og 16. september 2010, den
26. oktober 2010, den 14. april 2011 og den 26. juni 2011.
Disse kan ses via følgende link:
Indsigelse 1, den 9. september 2010
Indsigelse 2, den 16. september 2010
Indsigelse 3, den 26. oktober 2010
Indsigelse 4, den 14. april 2011
Indsigelse 5, den 14. juni 2011
Offentliggørelse af de uvildige rapporter
De tre uvildige undersøgelser af henholdsvis den danske Energistyrelse, AAK/PriceWaterhouseCooper, samt the Roundtable for Sustainable Palm Oil (RSPO) kan
læses på følgende links:
Energistyrelsens rapport kan downloades her
Resume af AAK/PwCs rapport kan downloades her
The Roundtable for Sustainable Palm Oil's Annual assessment rapport kan downloades her
Alle de uvildige og omfattende undersøgelser har entydigt tilbagevist de stærkt misvisende og fordrejede påstande, fremført af Politiken i avisens omfattende artikel- serie. De tre rapporter fremhæver desuden, at brugen af sprøjtemidler på United Plantations
sker under overholdelse af de strengeste sikkerhedsbestemmelser, og i overensstemmelse med nationale regler og anvisninger fra blandt andet FAO (Food and Agriculture Organization) og RSPO. Rapporterne bekræfter yderligere, at der i forbindelse med arbejdet med sprøjtemidler
ikke er sket alvorlige uheld eller pesticidforgiftninger på United Plantations i årevis.
Brugen af monocrotophos
Ingen af United Plantations medarbejdere har været udsat for pesticidforgiftninger eller symptomer herpå i mindst 16 år, hvilket der er fuld dokumentation for. Selskabet tager
derfor skarpt afstand fra de misvisende beskyldninger som Politiken igen fremførte i
avisen den 23. november 2011.
United Plantations har siden 2006 arbejdet på at reducere og udfase brugen af
monocrotophos, og bruger store ressourcer på at finde alternativer til insekticidet i tæt samarbejde med producenterne Bayer, Syngenta, BASF samt Cabi. Brugen af
monocrotophos er som resultat af dette arbejde foreløbigt reduceret med 60 % siden
2006, og når det er lykkedes at finde effektive alternativer til monocrotophos, vil UP helt
udfase pesticidet. I dag anvendes monocrotophos kun yderst sjældent og udelukkende til stammeinjektion, når det biologiske skadedyrsbekæmpelsesprogram fejler.
Dette er i fuld overensstemmelse med lovgivningen i Malaysia og de internationale
anerkendte bæredygtigheds- principper, der er fastsat af RSPO.
Du kan læse mere om vores miljøprogrammer her
Du kan også læse om vores 5-trins skadedyrsbekæmpelses program her
I dag er United Plantations' brug af pesticider 6-8 gange lavere pr. ton produceret olie
end for rapsolieproducenter, og ca. 45-50 gange lavere end for sojaolieproducenter.
Fortsat tvivlsom journalistik og manglende kredibilitet af Politiken
Baseret på hvad adskillige medarbejdere har fortalt til United Plantations, er der klare
beviser på at videoen, som blev lagt på Politikens hjemmeside den 8. september 2010,
som portrætterer fem kvindelige ansatte med forskellige lidelser forårsaget af pesticid-
forgiftning, indeholder en række beskyldninger som umuligt kan være rigtige, og som
de fem kvindelige ansatte selv har taget skarpt afstand fra.
I et lille hotelværelse i byen Teluk Intan portrætterede Politikens journalist de 5
kvindelige ansatte fra United Plantations, som om de havde helbredsmæssige lidelser som følge af pesticidforgiftning, på trods af at ingen af dem har arbejdet med sprøjtemidler de seneste 8½ år. Medarbejderen, Mrs. Selvi (hvis fødder ses i Politikens video nedenfor) som ifølge hende selv blev manipuleret til at sige at: "hendes fødder er blevet skæve, efter at have sprøjtet pesticider", har aldrig gennem hendes 21 år som ansat hos United Plantations arbejdet med pesticider.

Medarbejderne har efter interviewet udtalt til adskillige uafhængige kilder, herunder deres egen fagforening, at de føler sig fortørnede, at de både er blevet instrueret og ført bag lyset til at give misledende udtalelser mod Selskabet.
I selskabets klage indsendt til Pressenævnet kunne Pressenævnet dog ikke under behandlingen af klagen afgøre "hvorvidt kvinderne i indslaget den 8. september 2010 er identiske med de kvinder, som United Plantations Berhad efterfølgende har offentliggjort videoer med."
Politiken har nægtet at kommentere, hvorvidt de 5 kvinder i indslaget var identiske med de kvinder, som United Plantations efterfølgende sagde det var.
Den tvivl kunne fra den 6. marts 2011 fjernes fuldstændigt eftersom begge feltmedarbejderne fra NGO'en Teneganita, som ledsagede Politikens journalist Claus Blok Thomsen under hele interviewet af de 5 kvindelige ansatte, nu har tilkendegivet følgende i et brev til selskabet dateret den 6 marts 2011:
"I hereby confirm that the 5 women shown in Politiken's online video on the 8th of September 2010 are identical to the women mentioned in United Plantation's rebuttals and on-line videos. These women are Messrs Vimala, Varathama, Selvi, Pushpa and Lalli and I informed Claus Blok Thomsen of Politiken that these 5 women were not working with pesticides. Claus Blok Thomsen said that this did not matter……….I now hear that Claus Blok Thomsen has said that he has not met these women, which is a lie. I was there with him and we met all the 5 women".

Ovenfor ses journalist Claus Blok Thomsen med de 5 kvindelige ansatte spise middag på en kinesisk restaurant i byen Teluk Intan den 26. august 2010. Claus Blok Thomsen har indtil videre nægtet at indrømme kendskabet til de 5 kvinder, som alle ikke har arbejdet med sprøjtemidler i mere end 8½ år, hvilket derfor umuliggør de påstande som Politiken fremførte i hele deres artikelserie. Selskabet United Plantations har nævnt dette adskillige gange - oplysninger som Politiken ikke ønsker at viderebringe.
Claus Blok Thomsens mail-interview med Carl Bek-Nielsen kan desuden læses her i sin helhed her
Ingen substans - kun opspind
Politikens kampagne har nu varet ved i mere end 14 måneder. Tilbage står følgende:
- Hele 5 uvildige tilsynsbesøg, der involverede 18 eksperter, har frikendt United Plantations og enstemmigt tilbagevist samtlige anklager fra Politiken, som værende misvisende og grundløse.
- Pressenævnet pålagde den 3. marts 2011 Politiken at bringe et omfattende genmæle i avisen grundet den misvisende journalistik.
- At Politiken den 8. november 2010 har måttet komme med et dimmenti overfor FNs Mark Davis, da de havde fejlciteret eksperten som ikke havde udtalt sig om United Plantations.
- De 5 kvinder, som hele Politikens artikelserie er bygget på, har ikke arbejdet med pesticider i mere end
8½ år. Selv hovedkilden, NGO'en Tenaganita, har indrømmet dette.
- Der har ingen pesticidforgiftninger været på UP i mindst 16 år.
- At plantagen Kuala Bernam, som Claus Blok Thomsen besøgte og hvor han interviewede 9 ansatte, har ikke brugt monocrotophos i mere end 40 år.
På vegne af United Plantations’ bestyrelse, den 23. november 2011
Carl Bek-Nielsen,
Executive Director, United Plantations
For yderligere oplysninger venligst kontakt:
Carl Bek-Nielsen
Executive Director, United Plantations
Telefon: +6056411411
E‐mail: cbn@plantations.biz
www.unitedplantations.com
www.rspo.org
eller
Kim Bach (rådgiver for United Plantations)
telefon: +45 21 65 64 65
|